Rundt om månen

Da klokken slog ti den 1 december, tog vi afsked med Michel Ardan, Barbicane, Nicholl. De tre mænd skulle nu tage plads i rum rakketen. Men de var ikke alene, de havde taget to hunde med som skulle danne grundstamme til hundeslægtningen på månen. Holdet som var på vej til månen sad spændt fast og var klar til at rejse. Eller man kan da ikke kalde det en rejse sagde Barbicane men mere en eventyreligt øjeblik. I betragtning af at vi sidder i en rum raket på vej til månen må man da sige at det er noget af en rejse som vi ikke lige glemmer. "Nej det har du ret i Michel". I mens de to mænd sad og talte kunne man høre bræk lyde fra Nicholl. "Er du okay deromme?". "Jajahh det fint nok. Jeg tror bare at jeg for brug for flere poser". "Efter de havde siddet lidt blev der sagt noget til dem igennem et head set". De skulle gøre sig klar for de ville lette om 10 sekunder......
,
10..........................
9............................
8..........................
7........................
6........................
5..........................
3.........................
2...........................
1...........................
0.............................

............................................................................,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
..............................................................................,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Imens sad de andre folk som havde været med til at få rakket op og jublede. "Det virkede for en gangs skyld" sagde Marly. Men lige i det de sad og jublede blev der sendt en meget urolig besked til dem alle i kontrol tårnet. De kunne ikke få signal. Også selv om der var gået 1 time. De begyndte at blive meget forvirret og urolige. "Altså der er ikke noget at gøre vi må bare vente på at de kommer tilbage eller signalet kommer igen" svarede Marly. "Men Marly der må være noget vi kan gøre hvad nu hvis de ligger døde deroppe???!!!!". "Altså vi har en rumrakket som vi sagtens kunne flyve derop efter dem?!". Hvad syntes i?. Altså jeg er klar jeg mangler bare at få spændt sikkerhedsellen. Sådan skal det være. Kom så. Da de alle var på vej ud mod rakketen stoppede deres verden helt. Nu var det endelig deres tur. Nu havde de siddet inde i det kontrol tårn i over 15 år nu var det deres tur til at have det sjovt. Marly skulle ikke med eftersom det var ham der havde mest styr på tingene oppe ved tårnet. "Kan i nu passe på deroppe husk nu at få dem alle med". "Det skal vi nok tak for hjælpen" svarede Catheryn. Skynd jer så. Efter de alle havde spændt sig fast og var klar skulle de være sikker på at alle var der. Catheryn skulle til at råbe op lige i det de ser at der er noget i luften. Catheryn råbte ind i mikrofonen at de ikke kunne flyve imens der var noget i luften. Lige i det de fik en advarsel inde i kontrol tårnet fik de også signal og signalet kom fra Barbicane Nicholl og Michels rum rakket. De kom tilbage alle skreg og jublede det var et enestående øjeblik. Det var helt fantastisk. Så behøvede vi ikke og sende en ekstra rum rakket op. Hvor fantastisk kan det lige blive.